Den arabiske leopard i Oman
Den omanske regering tog positive skridt tilbage i 1997 for at oprette Arabiske Leopard Projekt.
En af de mest slående smukke skabninger på jorden bor i Sultanatet af , og selvom vi gerne vil sige, at det er en af de bedste attraktioner i Oman, er det faktisk usandsynligt, at du nogensinde vil støde på den i naturen. Den utilgængelige arabiske leopard (Panthera pardus nimr) er beslægtet med, men meget mindre end, den afrikanske leopard, med en slank, gylden krop dækket af mørke rosetter og kølige ravfarvede øjne, der passer til.
Indtil de seneste år nimr eksisterede leoparden i lande over hele den Arabiske Halvø, herunder Yemen, Saudi-Arabien og UAE, men den største tæthed af leopardbefolkningen findes nu i kalkstensbjergene i Dhofar regionen i Oman, og i exceptionelt mindre antal i Musandam regionen. Dette viser det store ansvar, som Oman har for at sikre beskyttelsen af disse smukke vilde katte.
Deres foretrukne levested er højt oppe i landets aride bjerge, hvor de er afsondret fra fare og, indtil for nylig, fra mennesker. Her lever de af mindre dyr som bjerggazeller, klippehyraxer og arabiske tahr, men deres økosystem bliver i stigende grad truet af menneskelig indgriben, som forvandler de ujævne grusveje til almindelige veje, hvilket kun vil føre til mere udvikling i fremtiden.
Leopardungerne er særligt sårbare; de fødes både døve og blinde, og de opnår først et fuldt spektrum af sanser omkring to uger gamle. De er afhængige af en hengiven mor, der flytter dem forsigtigt fra sted til sted for ikke at blive opdaget af snigende rovdyr som ulve og ræve.
Disse smukke skabninger blev engang betragtet som problematiske, men i virkeligheden er det os mennesker, der er problemet. Truslerne mod de voksne leoparder er mere sandsynligt tab af levested og krybskytteri fra vilde dyresamlere end at blive bytte for andre dyr i fødekæden. Hyrder er blevet kendt for at jage og dræbe leoparder som hævn for at de dræber deres husdyr, mens andre jager netop de dyr, som leoparderne har brug for at spise.
Faldet i antallet har også den effekt at reducere genpuljen, hvilket gør uddøen til en reel mulighed i den nærmeste fremtid. Bevaringslove i Oman straffer nu med bøder og fængsel dem, der findes med at skyde en leopard. Den faktiske verdensbefolkning er svær at fastlægge, men faldende antal anslås nu til færre end 200 dyr, hvilket giver arten den sørgelige status af 'kritisk truet' af den Internationale Union for Bevarelse af Naturen (IUCN).
Den omanske regering tog positiv aktion tilbage i 1997 for at oprette Arabian Leopard Project og for at klassificere Jebel Samhan som et naturreservat, der dækker et område på 4500 km2 i Dhofar-regionen. De skovklædte højland og vandfyldte kløfter skaber et ideelt levested for leoparder og andre dyr, såsom hyæner, karakal, ulve og ræve, sammen med deres bytte. Området er også favorit for mange fuglearter og varianter af skildpadde. Signifikant er der lige nu ingen menneskelig bosættelse på de tågede tinder af Jebel Samhan; i stedet bruges området til græsning af husdyr og af røgelsesindsamlere.
Hvordan kan man få øje på en leopard i naturen? Med vanskeligheder. Leopard trackers har få erfaringer at trække på, da dette utilgængelige dyr fortsætter med at eksistere på kanten af deres søgninger, og efterlader drilsk spor af fodspor og ekskrementer i det tågede, stenede terræn. Kamerafælder opstilles på optimale placeringer for at forsøge at indfange et portræt af de mystiske pattedyr, men de kløgtige skabninger synes at fornemme deres tilstedeværelse og undgår dem derefter.
Der findes et firma kaldet Biosphere Expeditions, som organiserer frivillige rejser for at udføre feltforskning sammen med statslige forskere om flere vilde arter, herunder den arabiske leopard. Desuden er der blevet oprettet opdrætsprogrammer i Oman og nabolandene i et forsøg på at udvide leopardbestanden, og det håbes, at gennem uddannelse og dedikationen fra de lokale folk, kan de mest eteriske vilde katte bringes tilbage fra uddøen.
